Alsace har det hele: I Alsace står alt i vinens og solens tegn. Også om vinteren. Hver dag året igennem er vinen i højsædet. I de mange winstuber, i de fine restaurant, i de private hjem og i kældrene langs vin ruten spiller solen i glasset. Vi henter lidt sol fra Alsace til den sure, danske vinter. Det er ingen hemmelighed, at vinene på de elegante, langhalsede flasker er gået rent ind hos de danske vindnydere, og det forstår man godt, for Alsace har en vin til enhver lejlighed året rundt. Vinbønderne i Alsace fremstiller nemlig ikke kun vine til sol, sommer og frokost i det grønne. De tænker også på os, når vi skutter os i snesjap, blæst og regn. Men tænker vi på dem. nar vi varmer næsen over suppe- gryden eller dækker festligt op til vinterens hyggemiddage med venner og familie. Til det moderne, lidt lettere køkken med mere grønt, med påvirkningen fra de orientalske køkkener og med "fisk er ik' så ringe endda" må de hvide vine få mere plads på vintermiddags bordet, og vindyrkerne i Alsace er verdens- mestre i hvidvin. Men selv til traditionel dansk vinter mad passer Alsace vinene for træffeligt. På mange måder ligner vores mad jo også den tyske og dermed også Alsace køkkenet. Man kan sige, at maden i Alsace er landlig som vores men med fransk esprit, og det er ikke nogen kedelig blanding. Og tro det eller lad være. I Frankrig drikker man også hvidvin om vinteren, og i Alsace er det naturligvis hvidvin fra Alsace. | . | Klima og landskab: Alsace er noget særligt. Hvor alle andre franske vindistrikter næsten udelukkende fokuserer på den geografiske oprindelse og "le terroir", er Alsace inspireret af de druesorter, der skaber vinen, og det vil altid være oplyst på etiketten hvilken druesort der er brugt. I Alsace var enkelt druevine normen længe inden det kom på mode andre steder i verden. Få andre vindyrkere er mere bevidste om betydningen af den rigtige placering af de forskellige druesorter, og alsacerne ved snorlige, hvilke arealer der er bedst til Sylvaner, hvilke til Riesling, og hvilke til Gewurztraminer. Vogeserne ligger som et beskyttende værn mod de fugtige vestenvinde og langt den meste nedbør falder i bjergene, der er op til 1424 m høje. Omkring Colmar får de kun 500 mm regn om året og det er ikke mere end Perpignan og Nice i Sydfrankrig. Vinmarkerne ligger på østsiden af Vogeserne 250 - 350 meter over havet som regel på sydsydøst vendte skråninger, og markerne har en hældning mod solen, der giver de gunstigste betingelser for en perfekt og langsom modning af druerne, og det er specielt vigtigt for Riesling. Nogle steder ligger markerne næsten beskyttet i gryder, og visse gramt- og kalkholdige bakker har et meget tørt og solrigt klima. Bollenberg, Brandog Schoenenbourg er eksempler på marker, hvor vinstokkene blomstrer meget tidligt, og en del af Mittelwihr kaldes meget træffende for Côteaux des Amandiers, Mandelbjerget. Allerede i slutningen af marts står mandeltræer, frugttræer og hvidtjørn i fuldt flor, som udtryk for dette mikroklima. I det grønne bælte mellem Strasbourg og Mulhouse snor vinruten sig ind og ud af de mest henrivende små vinbyer, og når man forlader den ene kan man allerede se kirke tårnet i den næste. Vejen til glæde er 170 kilometer lang og der er meget at glædes over i Alsace, også selv om man ikke er vinfanatisk. | . | Druesorternes betydning: Med en sjælden omhu fremelskes den enkelte drues karakteristika, og det betragtes i Alsace som en utilgivelig fejl, at prøve at sløre druens særkende. Ganske vist laves der også vellykkede vine af en blanding af druesorteme, og den gode dagligvin Edelzwicker har et stort publikum, men det er først og fremmest "de syv": Sylvaner, Riesling, Pinot Noir, Pinot Blane, Tokay Pinot Gris, Muscat og Gewurztraminer, der har gjort Alsace til et af de mest unikke vindistrikter i - verden. Mange af Pinot Blanc-druerne går til den gode Crémant d'Alsace. I Frankrig har man altid haft et afslappet og naturligt forhold til boblevine. De fleste familier har et par flasker liggende i køleskabet til uventede gæster og de store, festlige stunder fremhæves med det smukkeste brus. Ofte til hele måltidet eller til dele af det. Lad os håbe, at vi også snart får franske tilstande i Danmark, for gode, mous- serende vine som Crémant d'Alsace, der er fremstillet på den traditionelle metode med en naturlig andencæring i flasken som i Champacne, er den ideel le indledning til et måltid, og helt vidunderlig til et fad østers eller andre havbæster og til lettere fiskeretter. Grand Cruvinene er aristokraterne i Alsace og udgør kun 3-4% af den samlede produktion. Reglerne er strikse. Vinen skal være presset af druer, der er høstet i en af de 50 vinmarker, der er godkendt som Grand Cru jord, og det er kun vine af druesorteme Riesling, Tokay Pinot Gris, Muscat og Gewurztraminer, der må sælges som Grand Cru. Endvidere skal navnet på druen og høståret stå på etiketten sammen med markens og landsbyens navn, og høstudbyttet er kun 60 hl/ha mod 80 hl/ha for "almindelige" Alsacec vine. | . | Alsace i tal Der er 14.400 ha med vin og det svarer til 18% af Frankrigs hvide vine med appellation contrôlée, og dem er der tre af: Alsace fra 1962, Alsace Grand Cru fra 1975 og Crémant d'Alsace fra 1976. Inden for de sidste tredive år er der sket en omfordeling af druesorterne, og det betyder, at Sylvaner, der var den førende. er gået 12% tilbage og dermed nu er på en 4.plads. Arealet er især gået til Riesling og Pinot Blanc, der er på henholdsvis 1.og 2.pladsen, og Gewurztraminer er fra en position som nr.2 kun på trediepladsen. Tokay Pinot Gris og Pinot Noir ligger næsten lige og Muscatarealet er skrumpet ind til kun at dække 2,4% af Alsaces vinmarker. | . | Vin i glasset Alle disse informationer kræver vin i glasset, så lad os begynde festen med et glas Muscat til en saltkringle eller amusegeule som svesker med baconeller en lille tærte med løg og ost. Så bæres der en herlig kold fisketerrin ind, og, vi henter straks en Pinot Blanc eller Sylvaner. Nu venter vi spændt på hovedretten. Er det hanen i vin, en ørred eller er det Alsacespecialiteten Choucroute? Under alle omstændigheder skal den ledsages af kongen af Alsace: Riesling. En af de fineste hvidvinsdruer i verden, måske den bedste, og uhyre anvendelig. Det går sjældent, galt med Riesling fra Alsace. Tokay Pinot Gris er også en herlig anvendelig og karakterfuld vin, og den bor i hvert fald prøves til gåseleveren, til fasan i kål, og også til nogle retter med lam er den pragtfuld. Til det røde kød er der Pinot Noir. Gewurztraminer kan være lidt vanskelig at anbringe i et almindeligt måltid, men også den er god til gåseleveren og til lidt skarpe oste som nationalosten fra Alsace: Munster, eventuelt med kommen. Og vender vi tilbage til det eksotiske køkken, ja så er Gewurztraminer bare sagen. Desserterne forskønnes af rariteteme Vendange Tardive, hvis den er til den søde side, og sær af Sélection de Grams Nobles, der er flydende guld à la Sauternes eller Trockenbeerenauslese. | . |
Af Gitte Hindholin. Mad- og vinskribent. Medlem af Confraria do Vinho do Portoog andre betydende vinordner.
|
|
